Vinter tjek af Fagerhult

Søndag d. 9 jan. besluttede jeg at tage en tur til Sverige. Op til huset for at se om sneen og kulden havde givet problemer. Vi har gennem de sidste 1½ måneds tid haft en lang række strømabrydelser – og da der i perioden er målt ned til –23C, så var jeg selvsagt lidt bekymret.

Og jo – Det så ikke helt godt ud. Smukt var der deropppe, da der foreløbig er faldet mellem 80 og 100 cm sne, og med lidt tøvejr et par dage betød det mængder af tung sne på tage og udhæng. Der var et par meter tagrende der var bukket under, men hvad, det er jo intet i forhold til skaderne i baderum, hvor varmtvandsbeholderen var kaput. Det er ufatteligt hvilke kræfter der er i is. Rørene var bukkede og havde revet 10 cm. lange skruer ud af trævæggene. Bunden i beholderen var revet op og flere rør havde bukket sig så meget over i radiatoren at den var gået fuldstændig i stykker.

Nu vil den opmærksomme læser nok spørge – hvorfor tømmer du ikke vand af anlægget. Dertil er der at sige, at det gør vi også. Pumpen er lukket, Hanerne står åbne. Men der er altid lidt vand tilbage i rør og bunden af tanken. det er derfor der altid er varme på i badeværelse og i pumperum. Pumperummet er et lille rum der er så vel isoleret at det ser ud som om det har klaret sig – men stømabrydelser flere gange over et døgn, var mere end badeværelset kunne klare.

Så den står på ny Metro varndvarmer og lidt nye rørinstallationer til foråret. og så må vi se om forsikring og/eller EON vil dække nogle af skaderne.

Ellers stod huset fint. Ingen mus. Ingen øvrige skader – men meget sne – måtte holde helt nede ved landevejen. Og jeg kan roligt sige at pulsen kommer hurtigt og højt op, når man skal vade gennem 80 cm. høj sne.

Der var mange spor efter elge på grunden – Der er noget med at de om vinteren, når sneen ligger tykt, trækker længere ind mod huse for nemmere at finde føde. Det betyder, efter sådan en vinter, at alle træer og buske under 1. meters højde får spist topskud og bliver afbarket i en grad så mange af dem går til. Det er naturens gang og selvsåningen er så markant – så træer – det kommer vi alligevel aldrig til at mangle.

Nå, men efter et par kolde timer i Småland gik det hjem ad igen. God tur på fine veje – hvis det altså ikke lige var for den flinke mand i den neutrale gråfarvede Saab 95, der ikke syntes det var i orden at bevæge sig fremad med ca. 83 km. i timen når der nu for ca. 1. km.  siden stod et skilt med 70. Girokorten skal bare betales inden for én måned.

Alt i alt en fin, men udgiftsrig dag. Humøret kan de trods alt ikke tage fra os.

/JW

Dette indlæg blev udgivet i Ødegård - Sverige. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s