Det korteste ophold i Fagerhult til dato

Det blev fredag d. 1/juli. Jeg havde taget fri fra arbejdet – vi havde lige lukket finansår i Microsoft d. 30/6 og været en fin tur i Grøften/Tivoli i teamet og fejret de gode resultateter. Fridagen skulle bruges til at komme tidligt afsted til Småland med Helle og Markus. Helle skulle holde “pige weekend” i huset og Markus og jeg havde lovet at tage op fredag og bla. slå det høje græs.

Nå men vi kom jo ikke så tidligt afsted som vi havde ønsket – og handles skulle der også flere gange under vejs – så desværre var klokken allerede næste 15 da vi ankom. Vejret var fint og græsset højt og saftigt. Men 2 timers hårdt arbejde, hvor Markus og jeg skiftedes til at styre maskinen, fik gjort kål på området så det kunne stå fint når de “gamle” Maersk piger ankom.

En bil fyldt med kvinder – et landkort og en GPS – er åbenbart ikke nok når turen går op gennem Sverige – underligt i betragtning af at vejen hedder 23 hele vejen fra Malmö og til ca. 11 km. før huset!!

Men de kom frem godt en time forsinket – og efter et par krammere og en hurtig kop kaffe, så daffede Markus og jeg mod Farum igen.

Efterfølgende, har vi så hørt, at pigerne har haft en rigtig dejlig weekend med udemærket vejr – og medens de sikkert har pludret en masse så skovlede vi andre vand væk derhjemme.

De satte Helle af igen ved 18 tiden søndag og det var tydeligt at de havde nydt det.

Nu står den på en uges “arbejde” og en uge i L.A/USA og så er det ferietid. Vi håber på godt vejr i Sverige og på mange gode timer med venner og familie.

PS: Tak til Markus fordi han tog med –det var både hyggeligt på turen ud og hjem og ikke mindst en stor hjælp med græsslåningen.

IMG_0143

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s