Den årlige pige tur til Småland

Så blev det igen den weekend hvor Helle og veninderne (de gamle Maersk piger) skulle holde weekend i det svenske. Som sædvanlig kørte jeg med op tidligt fredag for at lege havemand, med bl.a. græsslåning så der så lidt pænt ud. Lummert vejr, sol af og til og forløbig ingen regn tegnede til en god weekend i det svenske.

Både for at pigerne selvfølgelig skulle have deres weekend i fred, og fordi Mathilde var å Roskilde og drengene derhjemme, så åkede jeg tilbage mod storbyen ved 20.00 tiden om aftenen efter at have hilst på pigerne.

Så dem igen søndag eftermiddag – og de så ud som om de havde haft en rigtig dejlig weekend med rimeligt godt og varm vejr, god mad og sikkert en masse snikken snakken.

Sverige – vi ses igen i sommerferien 🙂

Hvor meget kan græs vokse?

Det svar fik jeg søndag d. 17. juni. Det var bare en hurtig alene tur til det svenske for at kigge til huset og slå det forventeligt høje græs. Efter 3½ tank fuld og mere end 3 timer, lignede det igen noget hvor man med lidt vilje kunne trille en bold. Tror aldrig jeg har set  det så højt og saftigt, og jeg har ellers oplevet mangt en ruff på golfbaner i min tid.

Men vejret var godt, og det blev til avislæsning i solen og en lille tur riundt i området. Det er meget sommer smukt på Fagerhult og jeg glæder mig til ferie et par uger heroppe slut på juli. Køreturen gik forbavsende godt. Meget tidligt afsted fra DK – ingen biler på vejene. Og på vej hjem var kampen DK/Tyskland ved fodbold EM på vej igang – så heller ingen biler her.

Den nye flotte terrasse ved hoveddøren venter på maling i ferien og den nye vandpumpe kører perfekt.

/ John – PS: Vi tabte til Tyskland

 

Det korteste ophold i Fagerhult til dato

Det blev fredag d. 1/juli. Jeg havde taget fri fra arbejdet – vi havde lige lukket finansår i Microsoft d. 30/6 og været en fin tur i Grøften/Tivoli i teamet og fejret de gode resultateter. Fridagen skulle bruges til at komme tidligt afsted til Småland med Helle og Markus. Helle skulle holde “pige weekend” i huset og Markus og jeg havde lovet at tage op fredag og bla. slå det høje græs.

Nå men vi kom jo ikke så tidligt afsted som vi havde ønsket – og handles skulle der også flere gange under vejs – så desværre var klokken allerede næste 15 da vi ankom. Vejret var fint og græsset højt og saftigt. Men 2 timers hårdt arbejde, hvor Markus og jeg skiftedes til at styre maskinen, fik gjort kål på området så det kunne stå fint når de “gamle” Maersk piger ankom.

En bil fyldt med kvinder – et landkort og en GPS – er åbenbart ikke nok når turen går op gennem Sverige – underligt i betragtning af at vejen hedder 23 hele vejen fra Malmö og til ca. 11 km. før huset!!

Men de kom frem godt en time forsinket – og efter et par krammere og en hurtig kop kaffe, så daffede Markus og jeg mod Farum igen.

Efterfølgende, har vi så hørt, at pigerne har haft en rigtig dejlig weekend med udemærket vejr – og medens de sikkert har pludret en masse så skovlede vi andre vand væk derhjemme.

De satte Helle af igen ved 18 tiden søndag og det var tydeligt at de havde nydt det.

Nu står den på en uges “arbejde” og en uge i L.A/USA og så er det ferietid. Vi håber på godt vejr i Sverige og på mange gode timer med venner og familie.

PS: Tak til Markus fordi han tog med –det var både hyggeligt på turen ud og hjem og ikke mindst en stor hjælp med græsslåningen.

Kr. Himmelfart i Småland med Jonas

Så blev det Kr. Himmelfart. En af de forårs “småferier” hvor det er rart at være i Sverige. Denne gang var dog noget anderledes end tidligere år. Maersk havde tænkt sig at flytte rundt på 400 medarbejdere – og det skulle fruen i huset så styre – hvilket betød at Helle måte afsætte både fredag og lørdag på Dampfærgevej. Mathilde skulle arbejde og til flere arrangementer, og Markus, han ville vist hellere være hjemme med sin PC og være sammen med vennerne.

Så Jonas og jeg vi kørte til Småland alene om fredagen. Forbi Godis flyet på vejen – og proviantering hos Konsum i Åseda. Da det jo var en udpræget drengetur, besluttede vi os hurtigt for barbecue kylling fra delikatessen og cola til aften.

Og så talte vi lidt om græsslåning på vejen. Vi havde jo ikke været i Sverige siden påske, så vi forventede jo at græsset nok havde fået fat. Men 35 cm højt saftigt – så enhver Smålands ko ville have brølet af begejstring – det er ikke nogen nem sag.

Det tog os 2 timer – kostede vabler og en masse vand – men vi kom igennem.

Lørdag var jeg tidligt oppe og nyde solen og landskabet medens Jonas fik sig en rigtig “sove længe” – det er nok fordi der er så stille i Fagerhult, at man ikke bare sådan vågner som normalt.

Vi spiste frokost med Gitte og Christer i Växjö og jeg og Christer tog ud på en solrig og meget varm golfrunde på Glasrikets bane. Jonas var inde i Växjö med Daniel og efterfølgende fik vi lidt aftensmad inden vi trillede tilbage til huset. Der blev set film, læst og konsumeret en del af indkøbet fra Godis flyet.

Vi havde en dejlig weekend med masser af sol og varme (28c) og det var rigtigt hyggeligt for en gangs skyld bare at være alene afsted med sin yngste.

Og som sædvanlig glæder vi os allerede til næste gang!

Påsken 2011–og den nye varmtvandsbeholder

Ok, det er nogle uger siden Påske, men denne tur til Småland er alligevel nogle linier værd. For det første er det nok vejrmæssigt en af de bedste perioder vi endnu har oplevet i det svenske. Ingen vind, ingen insekter, mild vind, over 20 grader og skyfrit alle dage – landskabet tog sig ud fra sin aller bedste side. Man kunne nærmest time for time se hvordan knopperne sprag ud. Faktisk fik vi forår to gange. Der er ca. 3 ugers forskel på Farum og højlandet i Småland når det gælder  træernes tidspunkt for grønne blade.

Skærtorsdag var dagen, hvor den gamle varmtvandsbeholder, der jo gik kaput i vinters, skulle udskiftes. Skulle hilse og sige at en gammel 100 liters beholder fra 1979 – desværre stadig med noget vand i bunden der ikke kunne tømmes af – den er ikke lige sådan at håndtere, specielt ikke når der ikke er uendelig meget plads og væggen den hænger på tilhører et over 200 år gammelt træhus. Det var jo beholderen der skulle ned – ikke væggen.

Ned kom den – og med møje og besvær fik vi monteret en fin ny Metro varmer. Det krævede dog lige en tur til en VVS i Åseda der lykkeligvis havde nogle nødvendige reservedele, da nogle af de eksisterende rør ikke kunne genbruges. Så det viste sig at være en god plan at have afsat Skærtorsdag til arbejdet – Det er nemlig ikke helligdag i Sverige.

Jeg havde dog mine betænkeligheder da jeg gik i seng om aftenen. Hænger den nye beholder der også i morgen? Er samlingerne tætte?

Indtil videre – og resten af Påsken fungerede det perfekt. Så min konklusion er at skulle alt andet gå galt så kan jeg altid gå i lære som VVS.

Ellers stod ugen på god mad, bøger og den nye havetrampolin som børnene endelig fik overtalt os til. Kan godt forstå at de gerne vil have sådan en gummi tallerken – men den passer jo ikke lige ind i dette stykke natur. Men vi har fundet en god plads som alle kan leve med.

Vi fik slappet meget af og nød dagene alle sammen – måske på nær sidste dag, hvor jeg fik leveret 7 m3 kløvet brænde der selvfølgelig skulle flyttes ind i brændeladen. Stort arbejde, men når alle gi´r en hånd, så er det faktisk ikke så slemt.

Næste tur – hvor der sikkert skal slåes 30 cm. højt græs, det bliver nok Kr. Himmelfart. Det ser ud som om det bli´r en tur med mig og drengene – Helle skal desværre arbejde – Det er noget med at Maersk skal flytte et par afdelinger! Og Mathilde hun kan sikkert godt undvære sådan en “mandetur”.

Vi får se – Men jeg glæder mig allerede – og må også indrømme at jeg denne gang ikke havde kørt mere end 500 m. på vej hjem før jeg savnede stedet!

Vinter tjek af Fagerhult

Søndag d. 9 jan. besluttede jeg at tage en tur til Sverige. Op til huset for at se om sneen og kulden havde givet problemer. Vi har gennem de sidste 1½ måneds tid haft en lang række strømabrydelser – og da der i perioden er målt ned til –23C, så var jeg selvsagt lidt bekymret.

Og jo – Det så ikke helt godt ud. Smukt var der deropppe, da der foreløbig er faldet mellem 80 og 100 cm sne, og med lidt tøvejr et par dage betød det mængder af tung sne på tage og udhæng. Der var et par meter tagrende der var bukket under, men hvad, det er jo intet i forhold til skaderne i baderum, hvor varmtvandsbeholderen var kaput. Det er ufatteligt hvilke kræfter der er i is. Rørene var bukkede og havde revet 10 cm. lange skruer ud af trævæggene. Bunden i beholderen var revet op og flere rør havde bukket sig så meget over i radiatoren at den var gået fuldstændig i stykker.

Nu vil den opmærksomme læser nok spørge – hvorfor tømmer du ikke vand af anlægget. Dertil er der at sige, at det gør vi også. Pumpen er lukket, Hanerne står åbne. Men der er altid lidt vand tilbage i rør og bunden af tanken. det er derfor der altid er varme på i badeværelse og i pumperum. Pumperummet er et lille rum der er så vel isoleret at det ser ud som om det har klaret sig – men stømabrydelser flere gange over et døgn, var mere end badeværelset kunne klare.

Så den står på ny Metro varndvarmer og lidt nye rørinstallationer til foråret. og så må vi se om forsikring og/eller EON vil dække nogle af skaderne.

Ellers stod huset fint. Ingen mus. Ingen øvrige skader – men meget sne – måtte holde helt nede ved landevejen. Og jeg kan roligt sige at pulsen kommer hurtigt og højt op, når man skal vade gennem 80 cm. høj sne.

Der var mange spor efter elge på grunden – Der er noget med at de om vinteren, når sneen ligger tykt, trækker længere ind mod huse for nemmere at finde føde. Det betyder, efter sådan en vinter, at alle træer og buske under 1. meters højde får spist topskud og bliver afbarket i en grad så mange af dem går til. Det er naturens gang og selvsåningen er så markant – så træer – det kommer vi alligevel aldrig til at mangle.

Nå, men efter et par kolde timer i Småland gik det hjem ad igen. God tur på fine veje – hvis det altså ikke lige var for den flinke mand i den neutrale gråfarvede Saab 95, der ikke syntes det var i orden at bevæge sig fremad med ca. 83 km. i timen når der nu for ca. 1. km.  siden stod et skilt med 70. Girokorten skal bare betales inden for én måned.

Alt i alt en fin, men udgiftsrig dag. Humøret kan de trods alt ikke tage fra os.

/JW

Sommeren 2010

Så har vi netop afsluttet knap 3 ugers ophold i Fagerhult. 2 uger med fantastisk vejr og n uge mere blandet. det Smålandske landskab er stadig fantastisk specielt når den svenske sommer viser sig fra sin bedste side.

Så der blev solet, læst bøgerm badet og spillet minigolf – grillet og plukket blåbær.

Vi havde besøg af Søren og Else og alle børnene i et par hyggelige dage. Det fungerede rigtig godt selvom vi faktisk var 11 mennesker samlet (4 voksne og 6 børn). Der var plads og rum til at alle kunne være.

Vi har selvfølgelig pogså været på ture til kalmer og Øland og Vaxjö og været sammen med Christer og Gitte og deres drenge.

Og så har vi været i Millatorp og se hvordan vindmøller kan ødelægge landskaber. I den forbindelse havde vi et par hyggelige sammenkomster med Preben og Vibeke der ejer tolvmannshemmet ikke langt fra os. preben er ankermand i arbejdet med at forhndre eller begrænse etablering af store vindmøller i vores område.

I den sidste uge var vi alene med Jonas fordi Markus og Mathilde var på teltlejr ved Rusken sø. Så var der tid til et par fine golfrunder med Christer på i Vetlanda og på Glasrikets bane. Den sidste runde glemmer vi begge sent. de øsregnede og blæste stort set hele runden – ja så meget at vi måtte redde Christers vogn/bag op fra en dyb dam hvor den var rullet ud midt i et put. Det så morsomt ud men det var tæt på at mobilos og en del køller var sunket til bunds!!.

ja o så husker jeg også runden for at det lykkedes mig at bryde hcp. 20 grænsen – 38 points med point på samtlige huller og nu sat ned i 19,2 – dejlig dag.

 

Vi glæder os allerede til at komme forbi igen – forhåbentlig bli´r der nogle gode sensommer weekends i det Smålandske.

 

Klima

Mr. Gore your solution to global warming is wrong

Måske kunne man bruge Kyoto pengene smartere

Skattemyterne hersker

Weekendklummen: Jacob Bræstrup skriver om fem myter, der fastholder danskerne i den tro, at 63 procent skat er essentielt for vores samfund.

Af Jacob Bræstrup

Det siger sig selv, at demokratier virker bedst, når vælgerne har en nogenlunde virkelighedsnær opfattelse af fakta i de forskellige politiske sager. Målt efter den standard står det sløjt til i skattedebatten. Især når det gælder de to “rigmandsskatter” – mellem- og topskat – er debatten nemlig præget af en række myter, som hverken politikere eller medier synes synderligt interesserede i at få aflivet. Nu gør DI så forsøget med pjecen Fem myter om mellem- og topskat. Myte: Det er kun de allerrigeste, der betaler mellem- og topskat Tag f.eks. myten om, at det kun er en lille, rig elite (måske med udsigt til Skovshoved Havn), der bliver ramt af mellem- og topskatten. Tror man på det, er det klart, at man heller ikke tror på, at en afskaffelse af disse to skatter vil have den store effekt på arbejdsudbuddet. For at teste mytens udbredelse har Megafon for DI spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor stor en andel af de fuldtidsbeskæftigede, de tror, betaler topskat (mellemskat er udeladt, da grænsen har bevæget sig en del de senere år). Det rigtige svar er ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet ca. 44 procent, men kun hver femte dansker peger på, at andelen af topskatteydere ligger på mellem 40 og 50 procent af de fuldtidsbeskæftigede. Hver fjerde tror rent faktisk, at andelen er højere, men ca. dobbelt så mange – næsten hver anden dansker – tror, at andelen af topskattebetalere er under 40 procent. 13 procent har svaret “ved ikke”. Hertil kommer, at antallet af topskatteydere ikke viser det fulde omfang af de høje marginalskatters betydning. Der ligger nemlig en stor gruppe lønmodtagere med indkomster lige under topskattegrænsen. Ved blot en lille lønfremgang – f.eks. hvis de påtager sig ekstravagter eller får overarbejde udbetalt frem for at afspadsere – vil de også skulle betale topskat. Det påvirker selvfølgelig deres arbejdsudbud. Anskuet på denne måde, anslår Økonomi- og Erhvervsministeriet, at topskatten påvirker to ud af tre fuldtidsbeskæftigede. Det er således – stik mod myten – utopisk at forestille sig, at en afskaffelse af mellem- og topskat ikke vil have en kolossal effekt på incitamentet til at yde en ekstra indsats og dermed på arbejdsudbuddet. Og det er netop, hvad Danmark har brug for. Myte: Det er mellem- og topskatten, der finansierer velfærdsstaten Dette er også en velkendt myte i skattedebatten – på trods af at den står noget i kontrast til den foregående: Selv om mellem- og topskat i mange danskeres øjne kun rammer et fåtal af personer, støder man ofte på den opfattelse, at netop indtægterne fra disse to skatter udgør fundamentet for velfærdsstaten. Uden dem, ville velfærdssamfundet, som vi kender det, kollapse. At denne myte er endog meget udbredt, bekræfter den føromtalte Megafon-undersøgelse. Sandheden er, at mellem- og topskat tilsammen bidrager med lige under tre procent af statens samlede indtægter. Men kun syv procent af danskerne tror, at de to skattetyper bidrager med fem procent eller mindre af statens samlede indtægter. Hver fjerde dansker svarer “ved ikke”, men de resterende to ud af tre overvurderer, hvor meget de to skatter bidrager med – de fleste endda meget betydeligt. Således tror over halvdelen af danskerne, at mellem- og topskatten bidrager med mere end 10 procent af statens samlede indtægter, hver tredje tror, at bidraget udgør over 30 procent, og hele 15 procent – ca. hver syvende dansker – tror, at de to skatter tilsammen indbringer mere end halvdelen af statens indtægter. Alt i alt tror danskerne gennemsnitligt, at staten får hver tredje indtægtskrone fra mellem- eller topskatten. Det er mere end 10 gange højere end i virkeligheden. I det lys kan det jo ikke overraske, at mange danskere stejler, når forslag om at sænke eller afskaffe mellem- og topskatten luftes i debatten: De tror simpelthen, at det vil fjerne finansieringen af den offentlige sektor. Myte: Vi kan ikke arbejde mere, end vi allerede gør De danskere, der abonnerer på denne myte, kan ikke forstå, hvorfor en organisation som DI siger, at en afskaffelse af mellem- og topskatten vil øge arbejdsudbuddet. De – og deres venner – har i forvejen så travlt, at de umuligt kan klemme en ekstra arbejdstime ind, uanset hvor lav skatten bliver. At denne myte er udbredt bliver jævnligt bekræftet i diverse voks-pops og opinionsmålinger, hvor danskerne over en bred kam svarer, at de har travlt, og ikke har tid til mere arbejde. Sandheden er imidlertid, at de arbejdende danskere tilbringer meget få timer på jobbet, sammenlignet med andre lande. Sådanne internationale sammenligninger falder især dårligt ud for de højtuddannede danskere, som i forhold til tilsvarende uddannede i andre lande arbejder relativt få timer. Når vi alligevel føler, vi har så frygtelig travlt, så skyldes det alt det, vi laver, når vi ikke er på arbejde. For vi holder nemlig ikke fri. Vi støvsuger og støver af, slår græs og klipper hæk, køber ind og vasker op, vasker tøj og pudser vinduer. Hvis vi da ikke maler, lægger ny flisegang, opfører carport eller sætter nyt køkken op. Danske kvinder bruger ugentligt over 20 timer på almindeligt husarbejde – eksklusiv børneomsorg. Mænd bruger godt 12 timer ugentligt på den slags, men tilbringer så til gengæld 200 timer om året i færd med diverse gør-det-selv projekter. Kvinderne bruger ca. 60 timer om året på den aktivitet. Så når man ser en tilfældig dansker på TV svare, at vedkommende vil bruge en skattelettelse til at holde mere fri, så tænker personen i virkeligheden: Fedt, så kan jeg komme en time tidligere hjem og få ordnet garagen, klippet hækken, eller hvad det nu er, der trænger til en kærlig hånd derhjemme. De fokuserer ensidigt på, at skattelettelsen vil give dem flere penge mellem hænderne, så de kan gå ned i tid uden at miste indkomst. Men hvis skattelettelsen er fornuftigt indrettet, så er der yderligere to effekter: For det første stiger gevinsten ved at arbejde. Og for det andet falder omkostningen ved at købe sig til hjælp i hjemmet. I dag skal en topskatteyder tjene over 900 kr. før skat for at kunne aflønne en håndværker bare 100 kr. efter skat. Uden mellem- og topskat falder beløbet til under 400 kr. Med ét kan det dermed for en meget større gruppe danskere – med mindre de har hænderne specielt godt skruet på – betale sig at tage nogle ekstra timer på arbejdspladsen og i stedet betale sig fra gør-det-selv arbejdet derhjemme. Den største effekt kommer dog uden tvivl fra de højtuddannede kvinder. Danmark udmærker sig i dag som ét af de få lande i Nordeuropa, hvor højtuddannede kvinder arbejder mindre end lavere uddannede kvinder, og hvor forskellen mellem mænds og kvinders arbejdstid derfor stiger, desto højere uddannelse de har. En oplagt årsag til dette er, at en dansk topskatteyder skal tjene næsten 500 kr. før skat for at kunne betale en ufaglært timeløn (f.eks. til rengøring). Der er ikke mange danskere som oppebærer en så høj timeløn, at det kan betale sig, også selv om en professionel rengøringsassistent uden tvivl kan gøre jobbet både hurtigere og bedre. Derfor vælger mange familier i stedet, at den ene part går ned i tid og passer huset. Og da det som regel er kvinden – lang uddannelse eller ej – der har den laveste timeløn i parforholdet, er det også ofte hende, der må ofre karrieren, så familien får mere tid til at være sammen uden at skulle bruge hele tiden på husarbejde. Uden mellem- og topskat falder den løn, en topskatteyder skal tjene for at kunne honorere en ufaglært timeløn, til under 300 kr., hvilket straks gør det meget mere realistisk for højtuddannede kvinder at forfølge karrieren og betale sig fra de huslige opgaver. Og det vil uden tvivl være en udvikling, som efter nogle år vil sætte sine spor både på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne. Myte: Uden mellem- og topskat er det ikke længere de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder Sjældent debatteres skattelettelser i toppen, uden at én eller anden politiker på et tidspunkt skærer igennem og siger, at vedkommende ikke vil acceptere et skattesystem, hvor det ikke længere er de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder. Er der hold i den frygt? Overhovedet ikke! Mellem- og topskatten betales i dag næsten eksklusivt af de højestlønnede 20 procent af skatteyderne. Dét, der også kaldes 9. og 10. indkomstdecil, hvor hvert decil refererer til 10 procent af skatteyderne: første decil er de 10 procent lavestlønnede osv. Disse 20 procent skatteydere betaler i dag helt nøjagtig halvdelen af den samlede indkomstskat, og dermed står de sidste 8 ud af 10 skatteydere tilbage med kun halvdelen af den samlede skatteregning. Heraf løfter 7. og 8. decil tilsammen ca. halvdelen, hvilket efterlader en fjerdedel af den samlede skattebyrde til at blive båret af de sidste 60 procent skatteydere. I den forbindelse skal det måske også nævnes, at 1.-5. decil består næsten udelukkende af overførselsmodtagere, som altså betaler skat af deres overførsler. Det nuværende system er således i særdeleshed indrettet, så de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Og sådan vil det fortsat være, selv hvis man afskaffer mellem- og topskatten. De 20 procent højestlønnede ville nu ikke længere betale 50 procent af den samlede indkomstskat – men ca. 47 procent. Det ville fortsat være betydeligt mere end deres andel af den samlede indkomst, som er på ca. 42 procent. Og det er endda før de adfærdsmæssige virkninger gør sig gældende. Pointen med at sænke skatten er jo netop at øge arbejdsindsatsen for dem, der får lavere skat. Og det vil jo øge både indkomsten – og skattebetalingen – for netop denne gruppe. Det betyder altså, at mellem- og topskatteydernes andel af skattebetalingen – selv uden mellem- og topskat – vil krybe opad igen mod de 50 procent. Myte: Uden mellem- og topskat vil uligheden eksplodere Denne sidste myte er enten drevet af ren og skær misundelse, eller – hvis man skal være venlig – af oprigtig bekymring for følgerne af et samfund, hvor der er enorme forskelle mellem top- og bund. Der er dog intet at være bekymret for. Danmark er i dag verdens mest lige land, hvis man ser på indkomstfordelingen efter skat. Og her er endda ikke engang medtaget den omfordelende effekt, som det offentlige forbrug har i sig selv. Nærmeste konkurrent til titlen er Sverige, og så er der ellers et par placeringer ned til lande som Finland og Norge. For et par år tilbage beregnede CEPOS, at en total afskaffelse af topskatten slet ikke ville rykke på Danmarks placering som verdens mest lige land. Vi ville rykke tættere på svenskerne, men ikke passere dem. Afskaffer vi også mellemskatten, sådan som bl.a. DI foreslår, har CEPOS beregnet, at Danmark lige akkurat sniger sig forbi Sverige og dermed falder ned på en andenplads over de mest lige lande i verden. Som nævnt er beregningerne imidlertid et par år gamle, og eftersom Sverige de seneste par år har reduceret skatten på arbejde ret betydeligt, er det usikkert, hvorvidt det stadig vil være tilfældet. Uomtvisteligt er det dog, at Danmark – selv uden mellem- og topskatten – vil være at finde blandt de to økonomisk mest lige lande i verden. Så med mindre man mener, at de sociale spændinger i Sverige – og i endnu højere grad Norge og Finland – er faretruende for sammenhængskraften, så skal stigende ulighed ikke være begrundelsen for at frygte en afskaffelse af mellem- og topskatten. Det er i øvrigt værd at pointere, at hvis man ser bort fra det faktum, at folk henover et langt livsforløb kan have meget varierende indkomst, så eliminerer man cirka halvdelen af den målte ulighed. Jacob Bræstrup er cand. scient. pol og skattepolitisk konsulent hos Dansk Industri